Så langt, så godt.

Det er nogle meget brugte ord, her på Amager i øjeblikket. Siden oktober har der været stilstand ift. min sag i Jobcenteret. Jeg fik med nød og næppe mine sygedagpenge forlænget, i foråret. Der har de seneste par måneder, været en del kommunikation frem og tilbage mellem min sagsbehandler, min chef og jeg. Dette med det formål at argumentere for, at jeg skulle have afklaret min arbejdsevne. Dog slap jeg for at skulle afklares i mit eget job, da en koordinator vurderede at det ikke var nødvendigt.   I stedet skulle jeg udarbejde verdens længste beskrivelse af mine daglige arbejdsopgaver både før og efter min sygemelding. Nedenstående er et lille udpluk, af den laaange beskrivelse som jeg i december, sendte til...

Om at miste en del af sig selv.

Jeg har været meget i tvivl, om hvorvidt jeg skulle udgive det her indlæg, men det er jo (desværre) en del af min virkelighed, hvorfor jeg er kommet frem til at det giver mening at udgive det.  Det sidste halve år har været hårdt og jeg har meget af tiden, følt at jeg har været i et vakuum. Min mor, mine brødre og jeg mistede min far, alt for tidligt i 2. Uge af april 2019. Han havde døjet med, hvad vi troede var mavesår i en længere periode. Dette skulle vise sig at være lungecancer, som havde spredt sig til de fleste organer. Der gik 2 måneder fra cancer-diagnosen blev lagt på bordet, til han sov ind en stille mandag morgen, på Amager...

Et rigidt system, som ikke virker.

Da jeg blev sygemeldt i marts 2017, havde jeg ikke i min vildeste fantasi regnet med at jeg her 2,5 år efter stadig ville være det. Det har taget Jobcenteret 2,5 år at forstå, at jeg ikke kommer tilbage i mit arbejde på deltid eller bliver raskmeldt til fuld tid. Mit helbred er kun blevet værre, mens jeg har været sygemeldt. Jeg har på de 2,5 år prøvet 7 forskellige slags gigtmedicin, som ikke har haft den ønskede effekt. Jeg er nu lige startet på noget nyt medicin igen som skal kombineres med et andet præparat om en måned. Sådan har mit liv været de sidste 2,5 år, hvilket har været på bekostning af rigtig mange ting. Jeg har forsøgt...

En uventet drejning.

Bloggen har de stået lidt stille de sidste måneder. Min fars død har fyldt meget hos mig mentalt. Derudover har mit fokus været på min arbejde – og det nødvendige onde heraf – nemlig samarbejdet med Jobcenteret ifbm min sygemelding, som på det seneste har været noget af en kvalm rutchebanetur. Min sagsbehandler gav ved forrige opfølgning, udtryk for, at hun forventede at vi skulle arbejde henimod et fastholdelsesfleksjob, i mit nuværende job, hvilket min arbejdsplads også støtter op om. Dog skulle det vise sig, ikke at blive sådan. Sagsbehandleren hev tæppet væk under mig, da jeg ved seneste opfølgning, oplyste hende om, at min medicin efter ca. 3 måneders behandling ikke havde den ønskede effekt og at jeg nu igen skulle...

Allergisk reaktion

I går, skulle jeg efter lang tids ventetid starte ny medicin – Rituximab (Rixathon). Jeg mødte til infusion og fik lagt venflon og fik en kombination af præ-medicin, som bestod af antihistamin, paracetamol og binyrebarkhormon. Derefter skal der gå 30 minutter før infusionen startes. Efter 30 minutters venten, bliver jeg koblet op til maskineriet. De første 20 minutter får jeg medicinen på lav hastighed, hvorefter hastigheden øges. Da der er gået ca. 35 minutter, begynder jeg at hoste, få irritation i svælget samt en fornemmelse af at min hals hæver op og er ved at lukke sammen. Jeg ser det lidt an, inden jeg hiver fat i en sygeplejerske, som med det samme pauserer infusionen. Hun kontakter min reumatolog, som ca....