Om at miste en del af sig selv.

Så langt, så godt.

Det er nogle meget brugte ord, her på Amager i øjeblikket.

Siden oktober har der været stilstand ift. min sag i Jobcenteret. Jeg fik med nød og næppe mine sygedagpenge forlænget, i foråret. Der har de seneste par måneder, været en del kommunikation frem og tilbage mellem min sagsbehandler, min chef og jeg. Dette med det formål at argumentere for, at jeg skulle have afklaret min arbejdsevne. Dog slap jeg for at skulle afklares i mit eget job, da en koordinator vurderede at det ikke var nødvendigt.

 

I stedet skulle jeg udarbejde verdens længste beskrivelse af mine daglige arbejdsopgaver både før og efter min sygemelding. Nedenstående er et lille udpluk, af den laaange beskrivelse som jeg i december, sendte til Jobcenteret.

“Jeg tror ikke at jeg kan arbejde flere timer, end jeg gør nu. Jeg synes at de 24 timer jeg er på arbejde nu, kan være en kamp. Hvert fald når det kommer til også at skulle have et liv ved siden af mit arbejde. Min leddegigt medfører, at jeg altid har underskud på energi-kontoen, på trods af fridag om onsdagen.

Mine weekender bliver ofte brugt på at sove, for at være klar til arbejde igen om mandagen.Det vidner om at de 24 timer, som jeg arbejder nu, hvor der er indlagte pauser, er for meget for mig. Derudover er de 24 timer ikke effektiv arbejdstid.

Det er en rigtig kedelig og trist erkendelse, at skulle gøre, da jeg elsker mit arbejde og virkelig arbejder med noget jeg brænder for. Det gør så også, at jeg nogle gange kommer til at strække mig lidt for langt for mine borgere. Det er ikke hensigtsmæssigt, men noget jeg af og til føler mig nødsaget til.

Noget af det, som jeg ved, hjælper på at øge min energi er at træne i mit fitnesscenter. Det er derfor også noget som jeg forsøger at prioritere meget, men som absolut ikke altid er muligt for mig. Når jeg har været på arbejde er jeg for det meste helt drænet for energi.

Det gør det svært at komme til træning, efter arbejde, da jeg ikke føler at jeg har energi eller overskud. Min fysioterapeut anbefaler at jeg minimum træner tung styrketræning og hård cardio 2 gange ugentligt, for at få gjort mine led og muskler stærkere og få gang i blodomløbet. Når jeg har trænet, kan jeg ofte bare gå hjem og direkte i seng og sove 3-5 timer. Det gør, at jeg virkelig skal strukturere hvornår jeg træner, da det kan være ensbetydende med, at jeg sover meget af dagen væk, efterfølgende.

Hvis jeg skal kunne fortsætte med at vedligeholde min træning og samtidig have et liv ved siden af mit arbejde, så tror jeg ikke at det er muligt at arbejde flere timer. Heller ikke i en anden funktion på min arbejdsplads. Da min arbejdsgiver jo allerede på nuværende tidspunkt strækker sig meget lagt, for at imødekomme med skånebehov.

Der er ofte en del ting, i mit privatliv, som jeg må melde afbud til, fordi jeg har brugt min mængde social, som jeg kan klare, når jeg kommer hjem fra arbejde. Derfor har vi en aftale om at vi ikke har besøg af fx venner i hverdagene. Da jeg ikke har energi til det. Derudover har min kæreste og jeg aftalt, at vi kun har 1 aftale pr. weekend med venner/familie oa. Da det er hvad jeg kan magte pga. smerter, træthed og for igen at kunne være klar til at møde på arbejde mandag morgen.”

I morgen skal vi så ind og udfylde den “forberedende plan”, som skal forelægges det famøse rehabiliteringsteam. Det er en meget underlig følelse, at skulle være personen i den varme stol. Jeg plejer jo at deltage på sådanne møder, som en støtte for andre. Nu er det min tur til endelig at få en afklaring, hvilket er tiltrængt!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at miste en del af sig selv.